Hændelsen
Klokken er 21:00 på basen Elvington i Storbritannien hvor 77 Squadron, Royal Air Force er Stationeret. Det er søndag den 23. april 1944. Den erfarne flybesætning i Halifax LL235 forlader startbanen med kurs mod Østersøen, med den opgave at udlægge miner.
Efter at have fløjet 2 1/2 time og er de nu over dansk territorium.
En Tysk Messerschmidt bf-110 fra Nachtjagergeswader 3 opdager bombemaskinen og ta-ger den under beskydning. Flyet er nu over Nordals og kommer fra vest ind over Sven-strup.
Kl. er ca. 23:30 og flyet er i brand. Piloten Flight Lieutenant Edward N. Thomsen prøver at nødlande den nu brændende bombemaskine ved Karlsminde, men flyet fortsætter ud i vandet, og synker flere hundrede meter ud for kysten.
Haleskytten overlever mirakuløst den voldsomme nødlanding. Han har nu ligget i vandet i mere end en halv time, da to lokale, Fiskeren Christian Hansen og Erik Agergaard kommer til. Det lykkes dem at få Sergeant D.M.M. Harris ud af vraget og ind på land.
De øvrige seks besætningsmedlemmer kommer ikke ud af flyvraget og de drukner. Piloten findes i vandet ved vraget fire dage senere den torsdag den 27. april. Yderligere fire dage senere mandag den 31. august bliver topskytten, Gunner Sergeant Roy Redall, fundet på stranden ved Himmark, og de bliver begge begravet på kirkegården i Aabenraa.
Navigatøren, Pilot Officer Gerald McClelland, driver senere i land ved Assens, hvor han begraves. Radiooperatøren Flight Sergeant Frederick W. Hatvey driver i land ved Fåborg og begraves på byens kirkegård. Flight Engineer Sergeant J. Armstrong, bliver ikke fundet.
Bombeskytten, Flight Officer Alfred E. Robbins bliver heller ikke fundet, men meget tyder på at det er ham der driver i land ved Havnbjerg Skov. Da han ikke bærer ID-mærke begraves han som ukendt på Aabenraa Kirkegaard.
Kort tid efter hæves store dele af det sunkne fly, ligesom lasten af miner hæves. Mange ting bliver dog liggende på bunden, og ligger der stadig.
april 1972 lykkes det ihærdige sportsdykkere at hæve en af flyets fire propeller, som nu opbevares af Flyverhjemmeværnet.
Besætningen.
- Pilot, Flight Lieutenant Edward N. Thomsen, Distinguished Flying Cross
- Navigator, Pilot officer Gerald McClelland, Distinguished Flying Medal
- Bomb Aimer, Flying Officer Alfred E. Robbins, Distinguished Flying Cross
- Wireless Operator, Flight sergeant Frederick W. Harvey
- Flight Engineer, Sergeant J. Armstrong
- Mid Upper Gunner, Sergeant Roy Redall
- Rear Gunner, Sergeant D.M.M. Harris, overlevede flystyrtet og kom i Tysk krigsfangenskab
Halifax Mk. V, LL235, 77. Squadron, Royal Air Force, med besætning og jordpersonel i april 1944
Mindestenen som er sat op ved Traneodde
Bombemaskinen
De forskellige udgaver af Halifax Bombemaskinen fløj 82.773 bombetogter og kastede 224.207 tons bomber. 1.833 fly gik tabt.
Udover den primære tjeneste som bombefly, forrettede flyet tjeneste som svævefly slæber, elektronisk krigsførelse og nedkastning af våben og agenter i de besatte lande i Europa.
Royal Air Force anvendte også flyet til bekæmpelse af ubåde, rekognoscering og metrologiske opgaver.
| Flytype: | Tungt bombefly |
| Producent: | Handley Page |
| Første flyvning: | 25. oktober 1939 |
| Taget i brug: | 13. november 1940 |
| I brug ved: | Royal Air Force Royal Canadian Air Force Royal Australian Air Force |
| Antal motorer: | Fire stk. 1.280 hk Merlin motorer |
| Antal byggede fly: | 6.178 stk. (904 Mk. V) |
| Bevæbning: | 9 stk. 7,7 mm maskingeværer |
| Bomber: | Max. 5.897 kg |
Basen
Basen Elvington blev efter krigen stærkt udbygget til brug for US Air Force og anvendt helt frem til 1992 hvor den blev nedlagt som operativ flybase.
Mange bygninger er bevaret og står som dengang under anden verdenskrig i den rette bemaling
Der er i dag et flymuseum på Elvington basen, og samlingen rummer sågar en Halifax bombemaskine
Landingsbanen blev meldt klar den 8. oktober 1941 og der blev truffet aftaler med landsbyen Elvington vedrørende indkvartering af 2.800 mand. I september 1942 blev stationen overtaget af Bomber Command, som havde sit hovedkvarter to miles væk på Heslington Hall.
Den første operation fra basen var rettet mod Lorient i Frankrig den 4. og 5. februar 1943, med 11 Halifax bombefly. Senere blev bombninger og mineudlægnings missioner udført af 77 Squadron med en styrke på 18 Halifax Mk. V fly. Togterne blev gennemført med et gennemsnitligt tab på omkring fire procent, dog højere når målet var Berlin.
I maj 1944 var der nok frie franske flyvere i Bomber Command til at danne deres egen bombefly eskadrille. De blev stationeret på Elvington og 77 Squadron blev flyttet til en ny flyveplads på Full Sutton.
Efter krigen blev Elvington udbygget som en United States Air Force base for Supreme Allied Commander Europe med B-47 fly. Den over 3000 meter lange startbane er stadig i brug, bl.a. til årlige Air Shows, og er en af de længste startbaner i Storbritannien.