Stormy Weather

Kort over nedkastningszoner og nedstyrtningssted

Historien om USAAF B-17G Flying Fortress “Stormy Weather” fra 351st Bomb Group, som nødlandede på den danske ø Als den 24. maj 1944

Over tysk territorium blev Stormy Weather ramt af antiluftskyts. På grund af skaderne blev kaptajn Clay tvunget til at dykke og styre nordpå, væk fra de øvrige 15 fly i formationen.

Tidligt på eftermiddagen kom Stormy Weather ind over det sydlige Danmark. Clay og hans co-pilot, Frank Hatten, håbede, at det var Sverige på grund af de mange små øer, men desværre var det det tyskbesatte Danmark.

Flyet kom ind over Als fra nord og passerede landsbyen Svenstrup samt Danfoss’ hovedkontor. Der havde usædvanligt nok ikke været andre fly over området den dag, og lyden af et fly med motorproblemer over det lave skydække vakte stor opmærksomhed. Da flyet brød gennem skyerne, fløj det så lavt, at folk på jorden tydeligt kunne se de amerikanske kendingsmærker på skroget.

Piloten, kaptajn Clay, havde alvorlige problemer med flyet og gav ordre til, at besætningen skulle springe ud. To besætningsmedlemmer sprang ud over Svenstrup nær Danfoss, og seks andre cirka 1 km længere mod sydøst nær Klingbjerg, i en linje ned mod gården “Solbjerggaard”. På dette tidspunkt var flyet kommet så langt ned, at yderligere udspring var umuligt. Efter yderligere cirka 5 km fløj flyet over Holmskov og Østerholm. Et øjenvidne, Kaj Valentin, stod i gårdspladsen på sine forældres gård “Lysmose” ved Holmskov og huskede senere, at flyet passerede lige over skorstenen.

I de sidste minutter i luften havde piloterne meget begrænset udsyn nedad fra cockpittet, da skroget spærrede for sigten. De åbnede derfor sidevinduerne og lænede hovederne ud for at finde et fladt sted at lande. Desværre fandtes der ingen flade marker i området.

Flyet, der kæmpede for at holde højde, passerede en vejembankment til en ny vej, ramte nogle telefonledninger og fløj gennem toppen af en gruppe piletræer, som fik kappet trætoppene af. Stormy Weather ramte derefter jorden hårdt cirka 100 meter fra embankmenten, lige foran den lille gård og skovhus “Myrholm”. Flyet brækkede over bag vingerne, drejede næsten 180 grader rundt og endte med at ligge i modsat retning af indflyvningen.

Klik på billedet for at se tekst

Co-piloten Frank Hatten slog hovedet mod vinduesrammen ved sammenstødet – det var den eneste skade, nogen af besætningsmedlemmerne pådrog sig. Piloterne kom ud af flyet i sikkerhed. Kaptajn Clay forsøgte derefter at sætte ild til flyet med en signalpistol, men det ville ikke brænde, og han måtte opgive. En mand, der arbejdede på en nærliggende mark, så styrtet og skyndte sig hen til stedet netop som piloterne kom ud. Han ønskede at hjælpe, men da han troede, at signalpistolen blev rettet mod ham, trak han sig hurtigt tilbage.

Ejeren af Myrholm, Peter Clausen, arbejdede med hest og vogn, da hans hustru Marie råbte, at et fly var styrtet ned på den anden side af huset. Peter havde hørt larmen, men troede, at laden på Skærtoft var styrtet sammen. Da han skyndte sig om huset, mødte han Clay og Hatten i haven. Selvom han ikke talte engelsk, kunne han se, at Hatten havde brug for hjælp med hovedsåret, og han tog dem med ind i køkkenet, hvor Marie rensede såret og gav dem noget at spise.

Kaptajn Robert B. Clay, 1944

Der var mange tyske soldater i området, og inden for en time havde de fanget hele besætningen, som ikke havde mulighed for at skjule sig eller flygte. Området havde været en del af Tyskland fra 1864 til 1920, og selv om flertallet stemte for at vende tilbage til Danmark, fandtes der stadig tysksindede, som var villige til at angive de allierede flyvere.

I Klingbjerg stod Niels Good og malede sit hus sammen med sin datter Marie. Han havde netop sagt, at huset måtte se pænt ud, når de allierede kom – da en amerikansk flyver landede med faldskærm på hans mark. De skjulte faldskærmen i et jagthus og vendte tilbage til huset. Nedslagsmærkerne i jorden var tre tommer dybe og kunne ses resten af sommeren. Seks af de udsprungne samledes i “Lægehuset”, hvor Maria og Anna Clausen boede. Anna var læge på sygehuset i Sønderborg. De amerikanske flyvere fik noget at spise, og først efter en vis forsinkelse ankom tyskerne – forsinkelsen skyldtes, at lokale havde sendt dem i den forkerte retning. Trods deres utilfredshed lod tyskerne amerikanerne spise færdig, før de blev ført til Myrholm.

I løbet af de næste timer blev alle ti besætningsmedlemmer samlet ved Myrholm og ført til vraget. En tysk officer blev rasende, da han så de 21 missionsmarkeringer på skroget – det var usædvanligt, at et bombefly havde overlevet så mange missioner siden det forlod Boeing-fabrikken i Seattle i januar 1944.

Senere på eftermiddagen vidste hele Als, at en Flying Fortress var nødlandet ved Østerholm, og mange tog derud for at se vraget. Tyske soldater bevogtede dog stedet, og ingen fik lov at komme tæt på.

I de følgende dage fjernede tyskerne vraget med lastbiler, og besætningen blev sendt til krigsfangelejre i Tyskland.

Efter krigens afslutning vendte alle ti besætningsmedlemmer fra “Stormy Weather” sikkert hjem til USA.

Efterskrift

19 allierede fly styrtede ned i dette område under 2. Verdenskrig. Alle besætninger omkom – undtagen besætningen fra Stormy Weather. Den 24. maj 2001 vendte fem af disse besætningsmedlemmer tilbage til Als sammen med deres familier. Værterne var kommunerne Augustenborg, Nordborg og Sønderborg.

Vi ser meget frem til at markere Stormy Weather Genforeningsdag.

På vegne af “Stormy Weather-komitéen, Danmark”