Bestyrelsesmøde 11. marts 2025
Vigtige beslutninger fra mødet
- Forretningsordenen blev gennemgået og opdateres med de sidste rettelser.
- Der planlægges to detektorture og mindst to foredrag i 2025.
- Arbejdet med oplevelsescenteret fortsætter i byggeudvalget.
- AFMCA ønsker at få en officiel adresse og gerne lokaler på Kasernen.
- Referater fremover skal forsynes med bestyrelsens underskrifter.
Dagsorden
- Hurtig gennemgang af referat fra sidste bestyrelsesmøde.
- Siden sidst / bordet rundt.
- Godkendelse af forretningsorden.
- Økonomi.
- Planlægning af årets aktiviteter og fordeling af opgaver.
- Hvordan kommer vi videre med hovedprojektet?
- Bedre styr på formalia.
- Nyhedsbreve.
- Eventuelt.
Referat
Deltagere: Leif Larsen, Thomas Philipsen, Thomas Bojer, Risa Andersen, Poul Richard Fedders og Gitte Jakobsen
Afbud: Kurt Dreier, Kim Løndal
Referent: Thomas Bojer
1. Sidste referat
Referatet fra sidste bestyrelsesmøde blev gennemgået uden bemærkninger.
2. Siden sidst / bordet rundt
- Poul følger op over for Kystdirektoratet omkring projektet i Ballebro.
- AFMCA har fået den australske ambassade som medlem efter en længere korrespondance.
- Poul arbejder videre med at bruge kontakten til ambassaden i forbindelse med projektet og dialogen med myndighederne.
- Der er kommet tre nye medlemmer siden generalforsamlingen.
- Poul kontakter Kongehuset vedrørende mulig deltagelse ved en kommende markering.
- Thomas Philipsen orienterede om starten på den nye bestyrelsesperiode.
- Thomas og Risa har været i banken.
- Thomas, Bjørn og Poul har afholdt møde omkring overdragelse af formandsposten.
- Larsen orienterede om, at stenen ved Tranerodde forventes genopsat i august.
- Gitte præsenterede forslag til foreningens T-shirt.
3. Forretningsorden
Forslaget til forretningsorden blev gennemgået. Thomas Bojer samler de sidste rettelser og udarbejder en opdateret version.
4. Økonomi
Kassebeholdningen blev gennemgået. Bestyrelsen konstaterede, at økonomien aktuelt er presset, og at der fortsat skal arbejdes med finansiering og sponsorstøtte.
5. Årets aktiviteter
- Hjemmesiden skal forbedres med en mere overskuelig aktivitets- og arrangementskalender.
- Thomas følger op på overdragelse af adgang til One.com-kontoen.
- Der planlægges en detektortur i september. Larsen er ansvarlig.
- Der planlægges en yderligere detektortur i oktober eller november.
- Carsten Petersen inviteres til foredrag i maj måned.
- Der arbejdes på endnu et foredrag i efteråret.
- Generalforsamlingen 2026 planlægges til februar.
6. Hovedprojektet
- Poul orienterede om projektets status set fra den tidligere bestyrelses perspektiv.
- Kim har udarbejdet skitser til et muligt oplevelsescenter.
- Byggeudvalget arbejder videre ud fra et fælles arbejdsdokument.
- Thomas redegjorde for de oprindelige tanker bag projektet.
- Poul fremhævede ønsket om en officiel adresse på Kasernen og på sigt egne lokaler.
- Larsen undersøger mulighederne for at få stillet et lokale til rådighed.
- Der blev drøftet mulighed for at få produceret roll-ups til arrangementer og udstillinger.
- Bestyrelsen drøftede behovet for et opdateret logo og grafisk identitet.
7. Formalia
- Bestyrelsen drøftede behovet for bedre dokumentation og formelle procedurer.
- Det blev aftalt, at referater fremover skal forsynes med bestyrelsens underskrifter.
- Der blev talt om foreningens adresse, sponsorers behov for dokumentation samt offentliggørelse af relevante dokumenter.
8. Nyhedsbreve
Poul arbejder videre med at samle materiale til kommende nyhedsbreve om foreningens aktiviteter, fund og projekter.
9. Eventuelt
- Der blev kort drøftet mulighederne for visitkort, som også kan anvendes som tilmeldingskort ved arrangementer.
- Næste møde blev fastsat til den 8. april 2025 kl. 18.30 på Kasernen.
