Bestyrelsesmøde 10. juni 2025

Vigtige beslutninger fra mødet

  • AFMCA har fået sit eget Microsoft-miljø, og alt materiale skal fremover samles i OneDrive.
  • Bestyrelsen er meget tilfreds med de nye skitser til hovedprojektet.
  • Der planlægges et nyt foredrag med Carsten Petersen.
  • AFMCA deltager i Historiens Dag på Sønderborg Slot den 25. oktober.
  • Bestyrelsen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at overtage ansvaret for yderligere mindehøjtideligheder fra Kontaktudvalget.

Dagsorden

  1. Hurtig gennemgang af referat fra sidste bestyrelsesmøde.
  2. Siden sidst / bordet rundt.
  3. Økonomi.
  4. Hovedprojektet.
  5. Skulpturprojektet i Ballebro.
  6. Planlægning af årets aktiviteter.
  7. Museum Sønderjylland – Historiens Dag.
  8. Medlemssystem.
  9. Møde med Kontaktudvalget.
  10. Eventuelt.

Referat

Deltagere: Kim Løndal, Gitte Jakobsen, Kurt Dreier, Risa Andersen, Leif Larsen, Thomas Philipsen og Thomas Bojer

Afbud: Poul Richard Fedders

Referent: Thomas Bojer
Mødeleder: Thomas Philipsen

1. Sidste referat

Referatet fra sidste bestyrelsesmøde blev gennemgået uden bemærkninger.

2. Siden sidst / bordet rundt

  • Bestyrelsen var enige om, at foredraget med Carsten Petersen var en succes, om end tiden var lidt knap.
  • Der bør arbejdes mere med markedsføring af kommende arrangementer.
  • AFMCA har fået sit eget Microsoft-miljø, og alt materiale bør fremover samles i OneDrive.
  • Thomas Bojer udsender adgangslinks til bestyrelsen.
  • Adgangen til hjemmesiden er genoprettet, og mindre opdateringer er gennemført.
  • Der har været stor aktivitet i arbejdsgruppen omkring hovedprojektet.

3. Økonomi

  • Økonomien er forbedret efter modtagelse af støtte fra LINAK.
  • Bestyrelsen konstaterede dog, at alt for få medlemmer har betalt kontingent.
  • Der arbejdes på at få ryddet op i medlemsregistreringen ved næste kontingentopkrævning.
  • Risa og Thomas undersøger mulighederne for at skifte bankforbindelse, da de nuværende gebyrer er høje.

4. Hovedprojektet

  • Kurt og Kim præsenterede det arbejde, projektgruppen har udført.
  • Bestyrelsen blev vist nye skitser og visualiseringer, som blev meget positivt modtaget.
  • Poul arbejder videre med kontakten til Kvorning Design.
  • Thomas Bojer foreslog enkelte justeringer af formuleringerne i det første prospekt, så fokus flyttes mere mod oplevelser end montre.

5. Skulpturprojektet i Ballebro

Poul havde meldt afbud til mødet. Der var fortsat ingen nyheder fra Kystdirektoratet.

6. Årets aktiviteter

  • Der arbejdes på et nyt foredrag med Carsten Petersen.
  • Larsen kontakter Carsten for at drøfte emne og dato.
  • Der planlægges en ny detektordag, og Larsen vender tilbage med forslag til dato.

7. Historiens Dag

AFMCA deltager i Historiens Dag på Sønderborg Slot den 25. oktober 2025. Thomas Philipsen koordinerer deltagelsen og vender tilbage med yderligere detaljer på næste møde.

8. Medlemssystem

  • Bestyrelsen drøftede mulighederne for et medlemssystem.
  • Valget afhænger i høj grad af økonomien og ønskede funktioner.
  • Thomas Bojer undersøger, om der findes en egnet løsning til WordPress.

9. Møde med Kontaktudvalget

Bestyrelsen var enig om, at AFMCA på nuværende tidspunkt ikke ønsker at overtage ansvaret for yderligere mindehøjtideligheder. Foreningen deltager dog gerne med praktisk hjælp og samarbejde omkring arrangementerne.

10. Eventuelt

  • Thomas udarbejder forslag til visitkort og sender det til Risa med henblik på trykning.
  • Næste bestyrelsesmøde afholdes den 12. august 2025 kl. 18.00 hos Risa.

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *